Vittigheder

Resume 2, At skabe antropologisk viden omkring børn

Antropologi: Videnskab der beskæftiger sig med mennesket, dets kultur og sociale liv (den danske ordbog)

At skabe antropologisk viden om børn

Antropologisk forskning af børns liv er en videnskabelig tilgang, der stræber efter indkredsning af de mange forskellige forhold, der spiller ind for børns ageren, forståelse og udvikling i konkrete situationer.

Med udganspunkt i antropologien, og med videnskabsteoretisk tilgang opridser teksten, hvad begreberne feltarbejde, deltagerobservation, refleksivitet, barneperspektiv og kontekst  lægger op til.

Begrebet feltarbejde:  At få indblik- gennem deltagelse- i menneskers handlinger og forståelser samt at begribe de mønstre og logikker, der kan forklare dem gennem observation og systematisk reflektion over det iagtagende.

Antropologisk viden skabes på baggrund af tilstedeværelse i feltet. Her indgår man i en længere periode i sociale situationer og opbygger relationer til gruppen, man forsker omkring. Feltarbejde kræver et længere ophold på stedet for at få det mest optimale og bedste grundlag for forskningen. Forskningen kræver indlevelse i feltets hverdagsliv, hvorpå man får indblik i gøremål, der ikke er styret af bevidste overvejelser, men nærmere de sociale logikker i feltet.

En vigtig faktor i feltarbejde er at kunne undre sig. Efterfølgende undersøger man baggrunden for sin undren gennem spørgsmål til det iagtagede. Dette giver anledning til nye undersøgelser og undren over nye reflektioner over sammenhænge.

Metoder der bruges i feltarbejdet udvikles undervejs. Gennem tilstedeværelse i feltet bliver man opmærksom på flere forhold der bla. har betydning for gruppens ageren, der igen kræver andre metoder til at få viden om feltet på.

Feltarbejde forgår både hjemme gennem litteratur om feltet og ude gennem deltagelse i praksis. Udfordringen i det hjemmlige feltarbejde  er den fornødne distance til feltet, hvorimod udfordringen i praksis beror på at blive fortrolig med andre tankegange og levevis, og om hvorvidt man er blevet fortrolig med dette.

Deltagerobservation: Deltagerobservation betyder både at få en forståelse for sammenhænge og samtidig at kunne tage afstand til sig selv og egne værdisæt. I observationerne bestræber man sig på at finde ud af, hvorfor gruppen gør, som de gør ud fra deres egne præmisser, motiver og kulturelle værdier i deres samfund. Ved forskning er det vigtigt at kunne forstå forholdene for dernæst først at kunne vurdere mere neutralt.

Refleksiv tilstand: Refleksiviteten danner grundlag for at kunne håndtere balancen mellem nærhed og distance i feltarbejdet.

I etnografiske observationer kan tolkninger ikke undgås.  Her består den reflektive udfordring i åbenhed overfor forskellige fortolkningsmuligheder og kontinuerlig dialog mellem materialet, feltarbejdets proces samt fortolkninger man har lavet i observationerne.

Konstruktionen af et barneperspektiv: Børneforskningen har tidligere båret præg af det enkelte individ og barndommens generelle betingelser. Etnografisk forskning har fokus på børns handlemåder, relationer og udtryksformer i deres samfund.

 Den antropologiske tilgang er ikke rettet mod et bestemt barneperspektiv. Vi kan gennem forskningen få indsigt i børnenes verden. Ideen bag antropologisk forskning er at overskride de lokale perspektiver, der ligger til grund for levede liv. At kunne tolke børns udsagn og handling sociologisk, kulturelt og biologisk. Analysen bruges til at identificere generelle mønster og rationaler i barnets handling samt beskrivelse af sammenhænge derpå i forhold til samspillet med andre mennesker

Analyse af kontekst:  Konteksten indeholder forskellige elementer, der har betydning for barnets adfærd, men det er ikke forudbestemt hvilke faktore, der har størst betydning for denne. Dette skal  i forskningen undersøges og kræver åbenhed overfor mange sammenhænge, der kan være relevante for analysen af de undersøgte børn.

Antropologisk viden om børn:  I dag inddrages børn i forskningen, og herigennem får vi helt andre typer viden om børns liv i konkrete sammenhænge. Antropologisk børneforskning er en samfundsanalyse, hvor fokus er forholdet mellem individets egen opfattelse, handlinger, muligheder samt observationer i hverdagslivets interaktioner, fysiske omgivelser og sociale betingelser. Dette bidrager til vores teoretiske fortolkninger af så vel børns sociokulturelle livs omstændigheder, kulturelle forestillinger og værdier.

Resume af tekst 1, Børns mundtlige legekultur

Børns mundtlige legekultur s.268-284 Dansk, kultur og kommunikation, Morgens Sørensen 3 udgave 2012

Børns egen legekultur foregår børn og børn imellem uden indblandning af voksne. Den spejler tidens budskaber og fænomener og ændrer sig i forhold til tidens samfund.Den mundtlige legekultur er baseret på mundtlig leg og fortælling. Her består drivkraften for børnene i at tilegne sig sprogets muligheder i sprogglæden og fællesskabet med de andre børn.

At kunne deltage i mundtlig legekultur kræver et godt kendskab til sproget, improvisation og leg med ordene samt at børnegruppen har fælles referencerammer. Kan børnene beherske sproget og dets facetter, kan det tilmed give magt og indflydelese i børnenes sociale fællesskab. Det giver anderkendelse, hvis man er god til rappe replikker og kan komme med sjove bemærkninger.

Sprog og fortællinger giver børn mulighed for at kunne forholde sig til sig selv og omverdenen. Ved at fortælle sjove, dramatiske historier med gestik og forskellig tonelejer øver børnene deres sprogbrug og humoristiske sans og fastholder deres tilhører.

Gåder og gådevitser forudsætter et godt kendskab til sproget, den logiske sans, fantasi og viden om verden. De er kreative og humoristiske.

Gyserfortællinger er bygget op omkring spændning. Det er fiktive og dramatiske fortællinger der fortælles som om fortælleren selv har oplevet det.

”Alle børnene” genren dukkede op i 1990-erne. Denne ligger op til improvisation og skabelse af nye udtryk. Den har en vild, overraskende og skør karakter. Desuden leger børnene med denne genre også med forskellige tabuemner som f.eks død og voldtægt.

Parodier ligger op til at kunne aflure spidsfindigheder og imitere en situation eller en person. Her er brug af mimik og gestik en vigtig faktor.

Rim og remser har en enkel rytme og bruger forskellige rim –former.  De voksne virker som formidlere der inspirere børnene til selv at rime videre.  Rim og remser kan gennem deres formelkarakter tilpasses og fornyes til nye formål og situationer.

Børn bruger sprog og leg på mange forskellige måder, hvilket også fortæller noget om deres legekultur. Herved er det nødvendigt at pædagogen tilegner sig kendskaber til disse for at kunne forstå børnegruppens liv og fællesskab. Dette muliggøre det for pædagogen at kunne støtte børnene optimalt i deres legekultur. Det er vigtigt at børnene får rum til at udvikle deres egen legekultur uden afbrydelser. Pædagogen kan gennem viden om deres legekultur tage stilling til om børnene har brug for at lege i fred eller om det er udviklende at understøtte legen og udfordre legen, gennem inddragelse af f.eks flere børn i legen eller præsentation af nye genre for at udfordre sproget. 

Hej denne blok tilhører Pernille i faget DKK