lørdag den 16. februar 2013
fredag den 15. februar 2013
Resume 2, At skabe antropologisk viden omkring børn
Antropologi:
Videnskab der beskæftiger sig med mennesket, dets kultur og sociale liv (den danske ordbog)
At skabe
antropologisk viden om børn
Antropologisk forskning
af børns liv er en videnskabelig tilgang, der stræber efter indkredsning af de
mange forskellige forhold, der spiller ind for børns ageren, forståelse og
udvikling i konkrete situationer.
Med udganspunkt i
antropologien, og med videnskabsteoretisk tilgang opridser teksten, hvad
begreberne feltarbejde, deltagerobservation, refleksivitet, barneperspektiv og
kontekst lægger op til.
Begrebet feltarbejde: At få
indblik- gennem deltagelse- i menneskers handlinger og forståelser samt at
begribe de mønstre og logikker, der kan forklare dem gennem observation og systematisk
reflektion over det iagtagende.
Antropologisk
viden skabes på baggrund af tilstedeværelse i feltet. Her indgår man i en
længere periode i sociale situationer og opbygger relationer til gruppen, man
forsker omkring. Feltarbejde kræver et længere ophold på stedet for at få det
mest optimale og bedste grundlag for forskningen. Forskningen kræver indlevelse
i feltets hverdagsliv, hvorpå man får indblik i gøremål, der ikke er styret af
bevidste overvejelser, men nærmere de sociale logikker i feltet.
En vigtig faktor
i feltarbejde er at kunne undre sig. Efterfølgende undersøger man baggrunden
for sin undren gennem spørgsmål til det iagtagede. Dette giver anledning til
nye undersøgelser og undren over nye reflektioner over sammenhænge.
Metoder der
bruges i feltarbejdet udvikles undervejs. Gennem tilstedeværelse i feltet
bliver man opmærksom på flere forhold der bla. har betydning for gruppens
ageren, der igen kræver andre metoder til at få viden om feltet på.
Feltarbejde forgår
både hjemme gennem litteratur om feltet og ude gennem deltagelse i praksis.
Udfordringen i det hjemmlige feltarbejde
er den fornødne distance til feltet, hvorimod udfordringen i praksis
beror på at blive fortrolig med andre tankegange og levevis, og om hvorvidt man
er blevet fortrolig med dette.
Deltagerobservation: Deltagerobservation betyder både at få en
forståelse for sammenhænge og samtidig at kunne tage afstand til sig selv og
egne værdisæt. I observationerne bestræber man sig på at finde ud af, hvorfor
gruppen gør, som de gør ud fra deres egne præmisser, motiver og kulturelle
værdier i deres samfund. Ved forskning er det vigtigt at kunne forstå
forholdene for dernæst først at kunne vurdere mere neutralt.
Refleksiv tilstand: Refleksiviteten danner grundlag for at kunne håndtere
balancen mellem nærhed og distance i feltarbejdet.
I etnografiske
observationer kan tolkninger ikke undgås.
Her består den reflektive udfordring i åbenhed overfor forskellige
fortolkningsmuligheder og kontinuerlig dialog mellem materialet, feltarbejdets
proces samt fortolkninger man har lavet i observationerne.
Konstruktionen af et barneperspektiv: Børneforskningen
har tidligere båret præg af det enkelte individ og barndommens generelle
betingelser. Etnografisk forskning har fokus på børns handlemåder, relationer
og udtryksformer i deres samfund.
Den antropologiske tilgang er ikke rettet mod
et bestemt barneperspektiv. Vi kan gennem forskningen få indsigt i børnenes
verden. Ideen bag antropologisk forskning er at overskride de lokale
perspektiver, der ligger til grund for levede liv. At kunne tolke børns udsagn
og handling sociologisk, kulturelt og biologisk. Analysen bruges til at
identificere generelle mønster og rationaler i barnets handling samt
beskrivelse af sammenhænge derpå i forhold til samspillet med andre mennesker
Analyse af kontekst: Konteksten
indeholder forskellige elementer, der har betydning for barnets adfærd, men det
er ikke forudbestemt hvilke faktore, der har størst betydning for denne. Dette
skal i forskningen undersøges og kræver
åbenhed overfor mange sammenhænge, der kan være relevante for analysen af de
undersøgte børn.
Antropologisk viden om børn: I dag
inddrages børn i forskningen, og herigennem får vi helt andre typer viden om
børns liv i konkrete sammenhænge. Antropologisk børneforskning er en
samfundsanalyse, hvor fokus er forholdet mellem individets egen opfattelse,
handlinger, muligheder samt observationer i hverdagslivets interaktioner,
fysiske omgivelser og sociale betingelser. Dette bidrager til vores teoretiske
fortolkninger af så vel børns sociokulturelle livs omstændigheder, kulturelle
forestillinger og værdier.
fredag den 8. februar 2013
Resume af tekst 1, Børns mundtlige legekultur
Børns mundtlige legekultur s.268-284 Dansk,
kultur og kommunikation, Morgens Sørensen 3 udgave 2012
Børns egen legekultur
foregår børn og børn imellem uden indblandning af voksne. Den spejler tidens
budskaber og fænomener og ændrer sig i forhold til tidens samfund.Den mundtlige
legekultur er baseret på mundtlig leg og fortælling. Her består drivkraften for
børnene i at tilegne sig sprogets muligheder i sprogglæden og fællesskabet med
de andre børn.
At kunne deltage
i mundtlig legekultur kræver et godt kendskab til sproget, improvisation og leg
med ordene samt at børnegruppen har fælles referencerammer. Kan børnene
beherske sproget og dets facetter, kan det tilmed give magt og indflydelese i
børnenes sociale fællesskab. Det giver anderkendelse, hvis man er god til rappe
replikker og kan komme med sjove bemærkninger.
Sprog og
fortællinger giver børn mulighed for at kunne forholde sig til sig selv og
omverdenen. Ved at fortælle sjove, dramatiske historier med gestik og forskellig
tonelejer øver børnene deres sprogbrug og humoristiske sans og fastholder deres
tilhører.
Gåder og
gådevitser forudsætter et
godt kendskab til sproget, den logiske sans, fantasi og viden om verden. De er
kreative og humoristiske.
Gyserfortællinger er bygget op omkring spændning. Det er
fiktive og dramatiske fortællinger der fortælles som om fortælleren selv har
oplevet det.
”Alle børnene”
genren dukkede op i
1990-erne. Denne ligger op til improvisation og skabelse af nye udtryk. Den har
en vild, overraskende og skør karakter. Desuden leger børnene med denne genre
også med forskellige tabuemner som f.eks død og voldtægt.
Parodier ligger op til at kunne aflure
spidsfindigheder og imitere en situation eller en person. Her er brug af mimik
og gestik en vigtig faktor.
Rim og remser har en enkel rytme og bruger forskellige rim
–former. De voksne virker som formidlere
der inspirere børnene til selv at rime videre.
Rim og remser kan gennem deres formelkarakter tilpasses og fornyes til nye
formål og situationer.
Børn bruger sprog
og leg på mange forskellige måder, hvilket også fortæller noget om deres
legekultur. Herved er det nødvendigt at pædagogen tilegner sig kendskaber til
disse for at kunne forstå børnegruppens liv og fællesskab. Dette muliggøre det
for pædagogen at kunne støtte børnene optimalt i deres legekultur. Det er
vigtigt at børnene får rum til at udvikle deres egen legekultur uden
afbrydelser. Pædagogen kan gennem viden om deres legekultur tage stilling til
om børnene har brug for at lege i fred eller om det er udviklende at
understøtte legen og udfordre legen, gennem inddragelse af f.eks flere børn i
legen eller præsentation af nye genre for at udfordre sproget.
fredag den 1. februar 2013
Hej denne blok tilhører Pernille i faget DKK
Abonner på:
Opslag (Atom)