Børns mundtlige legekultur s.268-284 Dansk,
kultur og kommunikation, Morgens Sørensen 3 udgave 2012
Børns egen legekultur
foregår børn og børn imellem uden indblandning af voksne. Den spejler tidens
budskaber og fænomener og ændrer sig i forhold til tidens samfund.Den mundtlige
legekultur er baseret på mundtlig leg og fortælling. Her består drivkraften for
børnene i at tilegne sig sprogets muligheder i sprogglæden og fællesskabet med
de andre børn.
At kunne deltage
i mundtlig legekultur kræver et godt kendskab til sproget, improvisation og leg
med ordene samt at børnegruppen har fælles referencerammer. Kan børnene
beherske sproget og dets facetter, kan det tilmed give magt og indflydelese i
børnenes sociale fællesskab. Det giver anderkendelse, hvis man er god til rappe
replikker og kan komme med sjove bemærkninger.
Sprog og
fortællinger giver børn mulighed for at kunne forholde sig til sig selv og
omverdenen. Ved at fortælle sjove, dramatiske historier med gestik og forskellig
tonelejer øver børnene deres sprogbrug og humoristiske sans og fastholder deres
tilhører.
Gåder og
gådevitser forudsætter et
godt kendskab til sproget, den logiske sans, fantasi og viden om verden. De er
kreative og humoristiske.
Gyserfortællinger er bygget op omkring spændning. Det er
fiktive og dramatiske fortællinger der fortælles som om fortælleren selv har
oplevet det.
”Alle børnene”
genren dukkede op i
1990-erne. Denne ligger op til improvisation og skabelse af nye udtryk. Den har
en vild, overraskende og skør karakter. Desuden leger børnene med denne genre
også med forskellige tabuemner som f.eks død og voldtægt.
Parodier ligger op til at kunne aflure
spidsfindigheder og imitere en situation eller en person. Her er brug af mimik
og gestik en vigtig faktor.
Rim og remser har en enkel rytme og bruger forskellige rim
–former. De voksne virker som formidlere
der inspirere børnene til selv at rime videre.
Rim og remser kan gennem deres formelkarakter tilpasses og fornyes til nye
formål og situationer.
Børn bruger sprog
og leg på mange forskellige måder, hvilket også fortæller noget om deres
legekultur. Herved er det nødvendigt at pædagogen tilegner sig kendskaber til
disse for at kunne forstå børnegruppens liv og fællesskab. Dette muliggøre det
for pædagogen at kunne støtte børnene optimalt i deres legekultur. Det er
vigtigt at børnene får rum til at udvikle deres egen legekultur uden
afbrydelser. Pædagogen kan gennem viden om deres legekultur tage stilling til
om børnene har brug for at lege i fred eller om det er udviklende at
understøtte legen og udfordre legen, gennem inddragelse af f.eks flere børn i
legen eller præsentation af nye genre for at udfordre sproget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar